Kredsen vil arbejde for, at der på skolerne skabes et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der medvirker til, at alle skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere oplever et godt og trygt arbejdsmiljø.
Kredsen vil arbejde for at gøre sikkerheds- og sundhedsarbejdet til en integreret del af dagligdagen på skolerne.
Kredsen vil arbejde for, at sikkerhedsspørgsmål er højt prioriteret i MED-udvalg på alle niveauer.
Med fokus på arbejdspladsvurderinger på skolerne i kredsens område, ønsker vi at kortlægge og vurdere omfanget af arbejdsmiljøproblemer, således at vi gennem forhandlinger med kommunerne kan medvirke til at afhjælpe/fjerne såvel fysiske som psykiske gener.
Der skal arbejdes for, at der etableres netværk mellem de forskellige skolers sikkerhedsrepræsentanter, der bl.a. muliggør erfaringsudveksling.
Kredsens mål er endvidere:
· at sikre SR effektive og nyttige redskaber til håndtering af deres opgaver
· at medvirke til at sikre SR viden om de pligter, der følger med valget
· at medvirke til at sikre SR’ rettigheder
· at sikre den nødvendige tid til udførelsen af arbejdet
Kredsen vil arbejde for at gøre SR og TR til et team, der på skolerne arbejder for at fremme DLF’s holdninger på arbejdsmiljøområdet.
Vedtaget på generalforsamlingen den 15. marts 2005


