150 lærere samlet til generalforsamling: Der er ikke mere at komme efter!
Skal der spares yderligere på skoleområdet, er det ikke lærernes arbejdstidsaftale, politikerne skal stirre sultent på.
Så klar var meldingen fra Sønderborg Lærerkreds, da en enstemmig generalforsamling onsdag aften vedtog en resolution, som fastslog, at sparekniven nu har skåret helt ind til benet. Skolerne bløder, alt imens der stilles krav om fortsat at levere kvalitetsundervisning for færre og færre penge. Det stresser lærerne, presser arbejdsmiljøet og får det kommunale ambitionsniveau om en folkeskole i verdensklasse til at klinge hult, lød det.
Også kommunens nye specialundervisningsreform fik en resolution med på vejen. Her opfordrede lærerne til, at reformen følges op af økonomiske, fysiske og menneskelige resurser, så man sikrer en succes, både for elever, forældre og personale.
Se bilagene fra generalforsamlingen i menuen til højre.



